fredag den 31. december 2010

Nytårsaften


Godt nytår til alle min blog-læsere........ Vi skal være sammen med gode naboer. Vi skal have fin menu fra "Møllehuset", så der er masser af tid, til at hygge om borddækningen. De sukkulenter, der først blev glemt i kalenderdekorationen, kunne genbruges i nytårsdekorationerne.....

Meget heldigt, at jeg fandt en sukkulent-farvet dug, for nytårsdug er ikke, en af de ting, jeg ejer.
Godt nytår!
Vi blogges ved i det nye år.
Kærlig hilsen
Lotte

fredag den 24. december 2010

24. december kl.7.30

Og dette var synet, der mødte os, da vi stod op. "Rør blot aldrig ved min gamle jul". Juletræet skal være fyldt med gamle, nye, hjemmelavede, købte, matte, funklende ting. Gæsterne kommer til aften. Så skal der nydes glögg og æbleskiver, and stegt i Weber, brunede kartofler, chips, asier, juleskinke og meget mere. Min mor har Ris a´la mande med. Uden vanille. Igår lavede vi konfekt. Men så kan vi vel heller ikke spise mere....
Glædelig jul.

onsdag den 22. december 2010

Juleposten


Så er julekortene lavet. Det traditionelle, hvor jeg tager billeder fra hele året, som bort og skriver en personlig hilsen på pc. Printer adresse og afsender på bagsiden og folder det som en kuvert. To af frimærkerne er billeder af børnene....Inden de er afsendt, er der selvfølgelig sat almindelig frimærke og julemærker på......

fredag den 17. december 2010

Undskyld stilstanden, men der sker jo ikke så meget i haven ,her i vinter..... Så lige et minde fra i sommer.

søndag den 5. december 2010

Et kig i haven fra køkkenvinduet

Smukt men ensomt - hver gang det sner, kører manden min på job. Godt han er morgenmenneske og hjemme igen til morgenmad.....

fredag den 3. december 2010

3. december

Børnene har bagt brunkager og pyntet dem med glasur og sukkerstads. Men jeg nåede ikke at få et billede, inden de blev taget med ind foran fjernsynet...... Meget hyggelig måde, at tilbringe en fredag på. Skal lige huske, at der ikke kunne blive noget af det med kagerne, hvis ikke der først blev ryddet op på værelserne. Mon ikke nisserne kan finde på at pynte der i nat så......?
Brunkager
(Ca. 40-50 mænd og koner eller 100 alm. brunkager).
Hviletid: natten over i køleskab
Bagetid: 180˚C i 8.10 min.
1½ tsk. potaske
½ dl vand
250 g smør
200 g sirup
200 g sukker
500 g hvedemel
1 brev brunkagekrydderi
pynt: dekorationsglasur og krymmel
·       opløs potaske i vandet
·       bring smør, sirup og sukker i kog i en gryde og rør den opløste potaske i
·       Køl af
·       Bland resten og rør i
·       ælt sammen og form to store kugler
·       På køl til næste dag
·       rul dejen ud i 3 mm tykkelse på mel-strøet bord.
·       udstik kager og læg dem på bageplade med bagepapir
·       bag dem v. 180˚C 8-10 min.(pas på de ikke bliver sorte i kanten)
·       Afkøl på rist
·       pynt med glasur og krymmel
Alm. brunkager: bland 50 g hakkede mandler og 100 g hakket sukat ell. appelsinskal. Tril dejen til pølser(4 cm i diameter) og lad den hvile natten over på køl. Skær i tynde skiver og bag 6-8 min.

tirsdag den 30. november 2010

December




Så blev min julekalender til min mand færdig. En gran-guirlande med papirshjerter syet sammen med symaskine og med søde gaver indeni(hemmeligt, han læser min blog). Han hjalp med at banke noget op, den kunne hænge i og al muligt og på intet tidspunkt, var han i tvivl om, at det hele var for børnenes skyld. Ha, ha. Han blev glad og rørt.

søndag den 28. november 2010

Og kalenderlyset i mos. Den ser dog ikke  helt sådan ud, for der er altid et eller andet der skal rettes.... Jeg havde glemt de dyrt indkøbte sukkulenter.....

Advent

Så er "adventskransen" kreeret. Dagen skal bruges til, at lave dekorationer til min svigermor og os selv. Til gengæld bager min svigermor de dejligste "medviljekranse" og "knejler"(børnenes søde talefejl for år tilbage). Måske når vi desuden til et par julemarkeder inden det varslede snekaos....

fredag den 26. november 2010

Lige et kig indenfor. Kunne ikke dy mig for at dele denne smukke orkidé med dem der vil..... Heldigvis giver planterne glæder hele året rundt.

søndag den 21. november 2010

Mine yndlingsbilleder 1

Et hyggeligt hjørne af min have. Billedet er fra d.11.juli 2010, om aftenen. Her kunne man sidde og nyde en kop kaffe. I solen hele dagen og i kølig skygge ved aften. Næste forår bygger vi videre på vores "victorianske" drivhus og jeg må finde mig en ny plet at drikke kaffe på.....

lørdag den 20. november 2010

En af mine største passioner er Klematis. Her er et eksemplar købt utrolig billigt i Netto. Men hvilken overdådighed den glæder med...

fredag den 19. november 2010

Prinsesse-Kaj-kager

Nå, så kom vi til dagen, hvor jeg slap op, for billeder der er sorterede.... Derfor kan I få et stilleben af Idas og mine Kaj/prinsesse-kager. De smagte vidunderligt!

mandag den 15. november 2010

Nu begynder det at samle sig helt. Der fejes strandsand ned mellem stenene. Det skulle så senere vise sig, at det ikke er det bedste. Det kunne have være fint, med det sand, der er så basisk(eller er det syrligt) at intet kan gro deri. Strandsand er rundt og fint og blæser væk.

søndag den 14. november 2010

Det gamle das, blev udskiftet med et lidt større cykelskur. Dejligt med en dygtig mand til den slags!

lørdag den 13. november 2010

Når de store linier er trukket, kan man jo godt selv give en hånd med..... Det må have været mens min yngste tog en af sine mini-middagslure. Så det kan højst have været 1 times tid, jeg kunne lægge sten. Godt hun nu har fået et godt sovehjerte.....

fredag den 12. november 2010

Vi er stadig i år 2004, selvom indlægget er dateret til idag. Jeg har desværre ikke de rigtige datoer for projektet, men håber jeg igennem vinteren når frem til nu..............
Her ser man terassens vigtigste hjørne(cirkel) fra en anden vinkel. Vi har valgt at skille terasse og have( to niveauer) med et højbed. Læg lige mærke til Laveteraen i baggrunden. En sådan dyrker mine forældre til os, når vi har brug for een. Deres have er en blog værd for sig!!

torsdag den 11. november 2010

Vi havde selv tegnet, hvordan terassen skulle se ud. Lige linier brudt af en cirkel, hvor havebord og parasol skulle stå - til aftenhygge.

onsdag den 10. november 2010

Slåede herregårdssten og en professionel til at lægge dem. Så skal jeg love for det begyndte at ligne noget... Tak til Janus

tirsdag den 9. november 2010

Og vi ville være helt sikre på, at de ikke kom igen. Alle kloakker blev skiftet!!!

mandag den 8. november 2010

Haven havde set bedre dage. Junglen kunne man kalde den. Mikkel syntes det var alletiders...


Så er der leveret sand til den nye terasse....

søndag den 7. november 2010

Herunder hyggede rotterne sig....
Det gamle udhus(das) måtte også nedrives for at få et mere funktionelt cykelskur

Så er der ingen vej tilbage....

lørdag den 6. november 2010

Vores hus engang i 90'erne. Huset var nymalet og haven var bare en græsplæne. Sommeren 03 blev stanken af kloak på terassen for meget og vi undersøgte sagen. Rotter havde fundet vej, fra en lille utæthed øverst i kloakken(altså der hvor forsikringen ikke når). Vi måtte grave hele molevitten op. Så kom vores havedage.....

fredag den 5. november 2010

Jeg regner med, at min blog kommer til at indeholder masser af billeder fra min have.....

Så kom jeg igang

Nå, har nu kigget en hel masse på blogs og ønskede derfor at være med. Nu må vi se, hvorhen det mig bringer....