lørdag den 31. december 2011

(Udvalgte)Mål for 2012

På årets sidste dag, er det tid til at tænke fremad.

                                                  
Et af de små projekter, er min hængende have. Vi har købt disse urtepotteholdere, men skal igennem året samle potter, der passer i størrelsen...
Dette bed driller mig, da jeg ikke synes det er særlig pænt. Der er plantet en "New dawn", Veronica og selvsåede Stedmoder. Rod! Vi må se om der findes en løsning i foråret.



 Her har vi en Sommerfuglebusk, en Bøg og Violer. I espalieret er min "Madam le Coultre", som jeg overvejer at flytte, men tror jeg får lavet mit espalier højere. Det kræver nye stolper og maling....
Desuden skal jeg have malet stakittet hele vejen rundt i haven.
Dette er, hvor jeg vil have nye rio-net til mine clematis. Det er også her, jeg håber, der vil vokse Georginer, men alle mine løg tørrede ind sidste vinter, så jeg skal ud at skaffe nye!!

Her bag "Drive-huset" har vi en lille opbevaringsplads til krukker og havemøbler. I år er det en smule intermistisk, men til sommer skal det organiseres.

Her skal vi have muret skorsten, så den fungerer bedre og vi ikke spilder SÅ meget varme, som nu. Måske planter jeg "Montana Rubens" i spanden ned, der på hjørnet...

Dette hjørne er lidt svært, da jeg gerne ville have en forårs-slikke-sol-terasse, men soklen er i vejen for at gøre det pænt. Måske bliver det et rosenbed istedet...

Og her har vi forårets store projekt: At fælde Kirsebærkornellen, fjerne vildskud og forhåbentlig anlægge terasse. Lege/-kanin-huset skal gøres mindre.

Her skal nok lægges sten, så det e rnemmere at flytte ting ind til vinteropbevaring.

Det er planen at afkorte huset, så vi kan åbne hele fronten ind til kaninerne.


Kirsebærkornellen og rod

Her, ved min tørresnor, kunne der nok også lige klemmes en clematis ned.....

Der foruden er der jo, at male hele drivhuset færdigt.

Der er nok at gå igang med.
Når vi det ikke i år, når vi det nok en anden gang....

Endnu engang tak for i år og

Godt Nytår.


7 kommentarer:

  1. Du bliver heller ikke arbejdsløs i 2012 ;-) Smiler. Det er skønne projekter som du kan se frem til og hvor bliver det godt at kunne sætte kryds og sige "check" - jeg vil glæde mig til at følge transformationen til smukt :-) Specielt glæder jeg mig til at se dine løsninger ift. rionet og clematis.

    Må jeg komme med et forslag ift. forårs-slikke-sol-terrassen! Kunne det være en idé at lave en hævet terrasse i træ, så soklen ikke hindrer et pænt resultat?

    Du og din familie ønskes et godt og blomstrende nytår :-)

    SvarSlet
  2. Også et rigtig godt nytår til dig. På gensyn i 2012 hvor det ser ud til at du får nok at "rive" i. Spændende projekter må jeg sige.

    Mange hilsner
    Anne-Mette

    SvarSlet
  3. Rigtig godt Nytår til dig og din familie.

    Ja jeg skal da love for, du får travlt i det nye år. Her må jeg følge lidt med måske man kunne få lidt gode ideér.

    Mange hilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  4. Der er lidt af hvert at se til, må jeg sige. Det minder lidt om den øjenbæ konkurrence vi havde i efteråret. Det havde vi meget sjov med, samtidig gav vi hinanden gode råd om, hvordan man kunne gøre det pænere.
    Det første bed, som driller dig kunne du evt. plante storkenæb i.
    God arbejdslyst i det nye år og Godt Nytår
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. You have a lot of work to do.
    A beautiful garden job for 2012.
    I think it is very nice, preparations are already

    For you and your family a Happy New Year.


    Greetings from Holland,
    ♥Eefie

    SvarSlet
  6. Hold da op du får travlt! Nå ja.. drømme har vi jo nok af - og bare man når nogen af dem er det jo også fint. Færdig bliver man vist aldrig i en have :-)
    Glæder mig til at se den "in real life" til sommer ;-)

    SvarSlet
  7. @Susanne: Der er noget at gå igang med! Fin ide til terassen. I April når solen sender sine varme og lykkegivende stråler ned til os, er dette det perfekte sted til en kop kaffe!
    @Anne-Mette: Ja jeg får noget at "rive" i og jeg har endda ikke nævnt, hvad der skal gøres ved huset...
    @Lise-Lotte, Kig du bare med- måske jeg finder ideer hos dig også.
    @Lisbeth; Jeg surfede på indretningsblogs i efteråret og fangede ikke den med øjenbæ. Men nu forstår jeg. Ja, vinterhaven er ikke køn, men jeg ved at planterne får det hele til at se kønt ud- også selvom jeg ikke når alle mine projekter.
    Tak for rådet, men jeg har allerede storkenæb, men vil kigge efter andre flotte og store stauder.
    @Eefie: Thanks
    @Helena: Ja, når planterne har pyntet sig - så skal vi ses!

    SvarSlet