Der er gang i den hos os. Det er ikke haven og terassen, der har opmærksomheden i disse dage.
Vi har gang i vores hus fra 1908. Det er ikke så meget det, der er bygget i 1908, der er problemet.
Det er det, der er lavet i 80'erne....
Man har raget det eksisterende tag og kviste ned og erstattet det med det grimmeste tag og kviste med kæmpe udhæng.
Men det er som sådan godt nok, set ud fra husets sundhed.
Men man har så bygget gavle 3,5 cm inde på muren, så træet i mange år har stået og soppet i regnvand. Altså det regnvand, der ikke er løbet ned i muren og har startet eroderingen af murbinderne....
Rummene på 1. salen er bygget op i det eksisterende tag, så vi skifter det ikke. Det er sundt nok og vi har valgt, at acceptere, at huset ser sådan ud.
Men gavltræet er skiftet ud med betonplader og er lige nu igang med at blive netpudset.
I februar stod vi i -4 C og brækkede ned og byggede kvistene op i Hardyplank.
Ida ville også nyde udsigten, så her er vi på udflugt i højden.
Kvisten er færdig, med nyt vindue, eternit og Hardyplank.
Forhåbentlig vedligeholdelsesfrit!
Carporten fejler ikke noget, men blev pillet ned, for at murerne kan komme til.
Her er der sat nye vinduer i, ekstra isolering og betonplader på.
Her kan man se alle reparationerne af den revnede mur. Murene revner fordi murbinderne af støbejern udvider sig, når de ruster.
Et gammelt billede, inden projektet blev sat igang.
Gammel kvist.
Huset er faktisk malet i en flot grå farve, men solen har bleget det, så det bare ser vandskuret ud.
Her et forsøg på at animere i Flüggers farveprogram.
Vi har ikke valgt den farve her, da vi synes den er for gul. Farven minder om, at maleren har været tissetrængende.....
Farven, vi har valgt, hedder sand og er indfarvet i de sidste lag cement.
Jeg glæder mig til at vise resultatet.
Vejret bestemmer hvornår, så hjælp mig med at krydse fingre for tørvejr!