tirsdag den 24. september 2013

Efteråret er på vej....

Efteråret sniger sig ind på os med langsomme skridt.
Søndag brugte jeg til hygge i "Drive-huset". Vi byggede det til at rykke ind i, når sommeren svigtede. Denne sommer har vi ikke haft brug for at rykke ind. Skøøøønt!
 
Men så er det også skønt med lidt regn og rusk, så man kan gå herind og tænde op.
I kakkelovnen og stearinlys.
Jeg fik fældet mine udtjente tomatplanter(en eller anden havde glemt at gøde dem....)
Der blev ryddet lidt op og plantet om. Manden har købt flere forskellige chiliplanter, som lige skal have lov at have det sidste lys her inden de må flytte ind i vindueskarmen....
 




 
Ungerne listede også ud til mig og fik lov til at dryppe lys. Vi kørte i byen efter fløde til den varme cacao. Rigtig hyggeligt.




 
Var hos Leo i Mølholt lørdag og fik købt en masse. Mest sukkulenter til stuen, men også Vindhekse og Chili.

 
Bag møblerne, mit nye bed. Fik en "Alchymist" i fødselsdagsgave, som forhåbentlig kommer til at fylde hele væggen....

 
Sønnen har snedkereret og malet dette fine hundehus.

 
Lørdag morgen kl 7 var dette syn at skue(kunne dog slet ikke gengive skønheden i virkeligheden) Guld for enden af regnbuen.....
Rigdom for sjælen!